 |
 |

LORTELANDNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten
06/05-2005
Hundeejere er ikke hvad de ser ud til at være. Det ser godt ud, når hundeejere lufter deres hund, og man kan se en lille pose hænge på hundesnoren. Man får den opfattelse, at her kommer der en hensynsfuld hundeejer. Det er dog tankevækkende, at posen meget ofte ser ud, som om den er tom. Men det faktum kan jeg forklare. Uden for bebyggede områder, i udkanten af byens bebyggelser og så galt på villavejene, ligger der alle steder små poser med hundelort og flyder. Hundeejerne tillader sig endda også at droppe poserne i private hække og haver. Et sted hvor det er rigtigt slemt, er på Stendyssevej. For at anskueliggøre omfanget, købte jeg 60 stk. dannebrogsflag, og placerede et ved hver hundelortepose. Jeg gjorde det kun lige i nærheden af vandværket, og 60 flag rakte ikke til. Jeg har også oplevet, en aften efter mørkets frembrud, hvor jeg skulle på vandværket, at træde i en hundelort på fliserne ud for lågen. Det var bestemt ikke lækkert at slæbe hundelort ind i vandværket. Jeg synes, at det er noget være svineri. Og i øvrigt er det lige så meget svineri ikke at bruge lorteposer. Til alle hundeejere, der ikke orker at tage hundens efterladenskaber med hjem, vil jeg foreslå at hunden luftes på egen grund. Det er meget egoistisk af hundeejerne, at alle mennesker skal plages med dette svineri. Selvfølgelig er der da nogle, som hensynsfuldt tager lorteposen med hjem, men jeg kan ikke lige huske nogen. Jeg kunne ønske mig, at alle hundeejere ville opføre sig pænt. På samme måde, som hundeejerne ønsker sig en hundeskov, når den nye skov etableres vest for byen. Noget for noget. Og en undskyldning om, at hvis der var en hundeskov, så ville man ikke opleve hundelort andre steder, den holder ikke en meter. Jeg kommer lige i tanke om, at i disse tider med brugerbetaling, kunne man lægge en afgift på hunde, som så kunne bruges til at lønne en person, der kunne samle hundelort op. Det ville da være retfærdigt. Jeg nåede ikke at få sendt læserbrevet, før der var en reaktion. Pludselig en dag var flagene væk og lorteposerne var også væk. Der må være en eller flere personer, der har fået stof til eftertanke. Men det var kun der, hvor det var synliggjort, der blev reageret på. Andre steder i nærheden ligger der mindst 100 poser. Hvem mon fjerner dem? Erik Münster vandværksformand

Uden for bebyggede områder, i udkanten af byens bebyggelser og så galt på villavejene, ligger der alle steder små poser med hundelort og flyder her er der sat flag i dem alle således at man kan danne sig et indtryk af hvor mange der i virkeligheden smider disse "poser" indholdene lort fra hunden...
|
 |
 |