 |
 |

Nyt regeringsgrundlag præsenteret idag kl 18.30Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten
17/02-2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har præsenteret regeringsgrundlaget for den nye VK-regering.Det fokuserer på uddannelse, forskning, en stram udlændingepolitik, flere indvandrere i arbejde, og skattelettelser - men kun hvis der bliver råd.Regeringen vil udarbejde en flerårig plan for, hvordan skatten på arbejde kan sænkes yderligere. Men målet forudsætter dog, at det økonomiske råderum er tilvejebragt, hvilket blandt andet vil sige, at VK skal have 60.000 flere i arbejde over de næste fire år.Dermed har De Konservative som ønsket fået en passus ind i regeringsgrundlaget om, at der skal bruges penge på skattelettelser. Der står dog intet i grundlaget om, hvorvidt skattelettelserne skal placeres i bunden eller i toppen, og det understreges som nævnt, at lettelserne kun skal gives, hvis pengene er til det.Regeringen vil herudover undersøge mulighederne for at lave den danske skat på biler om - så det bliver billigere at købe miljørigtige biler.
Regeringen vil samtidig afvente Velfærdskommissionens udspil i løbet af 2005, inden den kommer med konkrete forslag til reformer, der kan øge beskæftigelsen, og til reformer af velfærdssamfundet, herunder efterløn.Som lovet i sine syv valgløfter vil bliver børnechecken forhøjet med 2000 kroner. Men denne forhøjelse træder først i kraft fra 2008, fremgår det af programmet med overskriften "Nye mål".
Desuden sænkes takstloftet for børnepasning fra 33 procent til 25 procent. For børn under tre år kommer det nye loft til at gælde fra den 1. januar 2006, mens nedsættelsen for børn mellem tre og seks år kommer til at gælde fra den 1. januar 2007.

|
 |
 |