Oprensning af affald på SusåenNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten25/01-2005 Forurening af Susåen og dens omgivelser med henkastet affald har været et stort problem i mange år. Det er derfor glædeligt at Storstrøms og Vestsjællands Amter nu vil gøre noget ved problemet. Det sker ved entrering af Per Henrik Niemann, Broby Kanoudlejning, som ved gennemsejling af åløbet med motorbåd et par gange om året skal stå for indsamlingen. Lodsejerne havde foreslået en langt billigere men mere effektiv løsning. Vi ville lade en flok spejdere stå for indsamlingen. Spejderne så det både som en oplevelse og som en mulighed for at tjene en skilling. Arrangementet er sket gennem det af Storstrøms og Vestsjællands Amt nedsatte "Brugerråd for Kanosejlads". Formanden, Frederik Cordes, Storstrøms Amt har - på trods af det væsentligt højere beløb - forkastet spejdertroppen som alternativ, ligesom han heller ikke har fundet anledning til at indhente tilbud andetsteds. Lodsejerne mener at der let kan findes anvendelse for det sparede beløb til afhjælpning af andre skader fra kanosejladsen - eller for den sags skyld til skattenedsættelse. Motorbådssejlads er forbudt for alle andre, - de ødelægger naturen på åen - vi er gerne fri for dem, - og vi finder heller ikke at det er muligt at opsamle affald fra motorbåd. Lodsejerne finder endelig at der er en interessekonflikt forbundet med at en kanoudlejer, som yder et væsentligt bidrag til forureningen, også skal tjene på indsamlingen. Med venlig hilsen Stig Hansen Formand Lodsejerudvalget for Nedre Suså Tlf. 5572 1173 ![]() |
||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |